Nedskæringen af Aralhavet
Hvor er Aralhavet?
Aralhavet var engang den fjerde største sø i verden, der dækkede et område på 68.000 kvadratkilometer. Det ligger i mellem Kasakhstan og Usbekistan. Siden 1960'erne er Aralhavet blevet krympet, efter at de sovjetiske kunstvandingsprojekter omledte floderne, der drænet deres farvande ind i dette hav.
Krympningen af Aralhavet
I løbet af 1960'erne besluttede den sovjetiske regering at aflede floderne Amu Darya og Syr Darya, der fodrede Aralhavet med deres farvande. De to floder blev omledt for at give vand til kunstvanding, da regeringen ønskede at øge væksten af bomuld, korn, meloner og ris. Opførelsen af vandingskanalerne begyndte i 1940'erne. I 1960 var mængden af vand, der gik til jorden i stedet for søen, ca. 4, 8 kubikmeter om året. Fra 1961 til 1970 var det gennemsnitlige fald vand pr. År omkring 7, 9 kubikmeter. I 1970'erne steg krympen næsten tre gange, da den gennemsnitlige dråbe om året var 20 kubikmeter. I 1980'erne var den gennemsnitlige nedgang pr. År 31 kubikmeter. I 1987 blev havet opdelt i to forskellige kroppe i Nord- og Syd Aralhavet. I 1998 faldt havets overflade med ca. 60% og volumenet med 80%. I det år dækkede Aralhavet et areal på 28.687 kvadratkilometer ned fra sin størrelse på 68.000 kvadratkilometer i 1960. I 2004 dækkede havet et areal på ca. 17.160 kvadratkilometer.
Den nuværende del af Aralhavet
Afledning af vandkilder, der fodrede Ålhavet, har medført, at havet falder gennem årene. Det er siden da brudt i mindre dele, der efterlader store områder som ørkener, der har udløst sociale, miljømæssige og økonomiske problemer i regionen. Der har været restaurationsindsats i den nordlige del af Aralhavet med det formål at genoprette fiskeriindustrien.
Mulige løsninger
For at undgå vandtab fra Aralhavet bør der forbedres vandingskanalernes kvalitet. De anvendte materialer må ikke tabe vand i nogen form. Vandet tabt ved fordampning og lækage kunne i stedet have bidraget til at fylde bassinet. Dæmninger skal også installeres for at hjælpe med at samle vand i havet. Lavpris afsaltningsteknikker skal vedtages for at reducere jordens saltopløsning i området. Vand fra Volga og Ob floder kan omdirigeres for at fodre Aralhavet for at genoprette dets indledende niveau. Dræning af vand i havet gennem pumpning fra Det Kaspiske Hav kan ske ved brug af en rørledning. Ovennævnte løsninger kan hjælpe med at genoprette de oprindelige niveauer af Aralhavet.
Nedgangen i Aralhavet har taget begrebet "verdens værste miljøkatastrofe". Årsagen hertil er, at den engang betydelige fiskerisektor er blevet forværret, og miljøet forurenet med alvorlige arbejdsløshedsproblemer og sundhedsproblemer. Flere udvalg og organisationer er kommet op for at forsøge at finde en løsning på dette spørgsmål. Jo før de finder en løsning jo bedre.
