Hvad var Maastricht-traktaten?
Historisk baggrund
I mere end to årtusinder har Europa været et kontinent af forskellige nationaliteter og etniske grupper, og mange af disse forskellige naboer lever i næsten evig konflikt med hinanden. Mens middelalderen skabte noget af en kulturel forening under kristendommens banner og bevidstheden af en europæisk civilisation blev dannet, ødelagde begivenheder som opløsningen af det hellige romerske imperium og langt senere verdenskrigene effektivt alle prædiktioner der er et forenet Europa. Alligevel dannede Count Coudenhove Kalergi i Østrig den pan-europæiske bevægelse i 1923 og bragte sammen forskellige politiske personer i den første pan-europæiske kongres i Wien i 1926.
Undertegnende lande
Det Europæiske Fællesskab er udvidet seks gange siden Paris-traktaten. Storbritannien, Danmark og Irland sluttede sig i 1973, og Grækenland tiltrådte i 1981. Derefter kom Portugal og Spanien, efterfulgt af Østrig, Finland og Sverige i 1995. Den femte udvidelse i 2004 omfattede Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Malta og Cypern. Da Bulgarien og Rumænien kom til fold i 2007, havde de tilsluttet sig hvad nu var samfundets nuværende form, Den Europæiske Union (EU). Maastricht-traktatens oprindelige undertegnende lande omfattede Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Det Forenede Kongerige, Irland, Portugal, Grækenland og Danmark.
Vilkår og resultater
Maastricht-traktaten giver EU-borgerskab til borgere fra hver medlemsstat. Det definerer også den geografiske udstrækning, som EU-borgere kan rejse, arbejde og frit leve for at medtage ethvert andet medlemsland uden behov for begrænsninger og tilladelser. Maastricht-traktaten forenede også de monetære og udenlandske politikker i staterne i Den Europæiske Union. Det centrale banksystem, som det etablerede, førte til oprettelsen af en fælles, multinationel europæisk valuta: euroen. Den Europæiske Union blev bygget op omkring tre søjler. Den første søjle er EU's institutionelle struktur og enhver organisation, der er involveret i den. Det indeholder bestemmelser om tvister og er en standard for alle nationer inden for miljøbeskyttelse, landbrugsproduktion, socialiseret medicin, uddannelse, transport og motorvejsinfrastruktur. Traktatens anden søjle er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), den officielle udenrigspolitiske dagsorden for Den Europæiske Union. Det vedrører områder som handel, kommercielle problemer, sikkerhed og kontakter med tredjeparts nationer. Den tredje søjle i Den Europæiske Union er det politi- og retlige samarbejde i straffesager (PJCCM). Det handler om retshåndhævelse og forebyggelse af sådanne store forbrydelser som terrorisme, narkotika, våben og menneskehandel, forbrydelser mod børn og korruption og svig i virksomheder og regeringer i EU.
Udfordringer og kontroverser
Anden Verdenskrig satte en endelig ende på europæisk dominans i verden, og europæere kom til at realisere mange af deres egne svagheder. De to nye stormagter i verden (USA og Sovjetunionen) var yderst overlegne for europæiske nationer økonomisk, politisk og militært. USA fremmet en centraliseret europæisk organisation, der kunne organisere leveringen af Marshall-planens ressourcer (med det formål at genoprette og genopbygge krigshærdet Europa). Mod dette mål blev Organisationen for europæisk økonomisk samarbejde (OEEC) etableret i 1948, som blev den første institution, der fremmer Vesteuropæisk samarbejde på vigtige multilaterale områder. Forfatningen af den nordatlantiske traktatorganisation (NATO) betød, at europæiske lande nu ville kæmpe sammen mod en fælles kommunistisk fjende i stedet for indbyrdes.
Økonomisk betydning
Paris-traktaten fra 1951 etablerede det første europæiske fællesskab, der var bundet af fælles politiske og økonomiske interesser. Det omfattede Frankrig, Vesttyskland, Italien, Belgien, Luxembourg og Nederlandene, som også udgjorde Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), og gav alle disse lande mulighed for at samle deres respektive økonomiske ressourcer. Udenrigsministre i disse lande mødtes i Messina, Italien i 1995 og underskrev Roms traktater. Der oprettede de Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM).
Historisk arv
Efter Tysklands genforening havde Europa pludselig en ny stor økonomisk magt, der kunne underminere det omfattende samarbejde mellem medlemslandene. Sovjetunionens sammenbrud bidrog også til oprettelsen af flere nye østeuropæiske stater. Det var et behov for alle at skabe en europæisk politisk union ved at bygge på fælles historiske traditioner og nuværende økonomiske ulemper. Resultatet var EU: et overnationale samfund bundet af fælles politiske, økonomiske og sociale interesser. EU opstod ved undertegnelsen af Maastricht-traktaten den 7. februar 1992 i Limburgs regeringsbygninger i Maastricht, Holland.
