Lande, der tjener store aktier af BNP gennem naturressourcer

Naturressourcer er de indtægter, som et land tjener ved udvinding af en naturressource efter at have overvejet omkostningerne ved udvindingen af ​​ressourcen. Inkluderet i denne kategori er oliefyr, naturgasleje, kulleje, mineralleje og skovleje. Disse indtægter kaldes huslejer, da produktet ikke er fremstillet, men kun udvindes. Da deres forsyning er begrænset, beordrer disse naturressourcer højt afkast. Lande kan tillade, at internationale kommercielle virksomheder udnytter disse ressourcer, for hvilke de kompenseres på forskellige måder, og de fleste af dem bevarer suveræne rettigheder over deres naturressourcer. Udlejning af naturressourcer bidrog med 3, 7% af verdens BNP i 2009.

Lande med høje indkomstindtægter

Mange lande er stærkt afhængige af indtægterne fra naturressourcer, da de tegner sig for en stor del af deres bruttonationalprodukt (BNP).

Kuwaits olieudlejning ændrede det fra en ørkenstil til en moderne stat. Det brugte sine indtægter til at modernisere og giver sine borgere væsentlige tjenester som gratis sundhedspleje, uddannelse og social sikring. Udnyttelsen af ​​olie blev imidlertid gjort ad hoc-mode og dårlige statslige politikker og subsidier, der har påvirket dens effektivitet. I de sidste par årtier er økonomien derfor forringet.

Olie- og gasudlejer giver Republikken Congo 48, 2% af omsætningen. Forvaltningen er fattig uden kontrol over korruption, så den har lidt mere fra "forbandelsen af ​​ressourcer".

Olieindtægter tegner sig for 43, 3% af Ækvatorialguineas BNP. Selvom dens indkomst pr. Indbygger var 35.000 dollars, den højeste i Afrika, levede 75% af befolkningen på under $ 700 dollars om året. Ujævnelsen er skabt på grund af korruption og en ineffektiv autokratisk regering, hvor indtægterne blev brugt mere til væbnet konflikt. Desuden har de også beskadiget miljøet.

Irak har 9% af verdens olieressourcer, hvoraf mange endnu ikke er brugt. Derudover har den fosfatrockminer, der også er en af ​​verdens største. Sammen er dets to ressourcer værd at næsten 16 billioner dollars. Naturressourcerne lejer bidrager med 41, 5% af omsætningen.

Saudi-Arabien er rig på olie og gas og tegner sig for 41, 1% af BNP. Den har 20% af verdens bestand af olie, og dens gasreserver er den femte største i verden. Sammen er disse to naturressourcer værd at 34 billioner dollars.

Mineralleje fra guld, bauxit, fosfater, bly, zink og nikkel giver Salomonøerne 41% af deres omsætning.

Den Demokratiske Republik Congo (DRC) har mineraler til næsten 24 billioner dollars. DRC er en vigtig global leverandør af kobber, der tegner sig for 14% af den globale produktion, samt coltan (70% af den globale produktion), diamanter (34% af den globale produktion) og guld. Selvom dens mineral- og olieudlejninger tegner sig for 38, 1% af BNP, har fattigdom i Congo været stigende i de seneste år.

Gabons naturlige lejeindtægter på 37, 4% kommer fra olie. På samme måde som i DRC har det dog ikke været i stand til at trives, og den har oplevet stigende fattigdom på grund af dets ressourceudlejninger.

Libyens olie-, gas- og gipsudlejer er en væsentlig indtægtskilde (36, 8%), hvor olie udgør 95% af sin eksport.

Mauretanien er rig på jernmalm, gips, kobber, fosfat, diamanter, guld og olie, der bidrager med 33, 6% af omsætningen.

Risici forbundet med afhængighed af naturressourcer

En af de farer, der er forbundet med ressourceudlejer, er, at et land rent faktisk afvikler deres kapital. Derudover tyder undersøgelser på, at lande, der er afhængige af naturressourcer, især energiforbrug er udsat for borgerkrige, når styreformer er fattige. Når indtægterne fra lejerne kun anvendes til det nuværende forbrug, og ikke at opbygge nogen anden form for kapital, er landet effektivt at låne fra sin fremtid.

Lande, der tjener store aktier af BNP gennem naturressourcer

RangLand% af BNP fra naturressourcer
1Kuwait54, 5%
2Republikken Congo48, 2%
3Ækvatorial Guinea43, 3%
4Irak41, 5%
5Saudi Arabien41, 1%
6Salomonøerne41, 0%
7DR Congo38, 1%
8Gabon37, 4%
9Libyen36, 8%
10Mauretanien33, 6%