Hvornår blev Kroatien et land?
Republikken Kroatien blev uafhængig af Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien i 1991. Beliggende ved krydset i Syd- og Centraleuropa er Kroatien en enhedsparlamentarisk forfatningsmæssig republik, hvor præsidenten og premierministeren er stats- og regeringschef, henholdsvis. Kroatien har et areal på 21.851 kvadratkilometer og en befolkning på 4, 28 mio. Landets første bosættelse blev oprettet i det sjette århundrede efterfulgt af middelalderlige kroatiske hertugdømning etablering i det syvende århundrede. I 925 blev Kroatien et kongerige og senere forenet med Ungarn i 1102. I 1527 sluttede Kroatien til Habsburg-monarkiet indtil 1918, da det blev skilt fra Østrig-Ungarn efter oprettelsen af Jugoslavien.
Kroatiens uafhængighed
I 1990 indledte Den Socialistiske Republik Kroatien den politiske og forfatningsmæssige transformation, der kulminerede i oprettelsen af Republikken Kroatien. Landet proklamerede juleforfatningen efter en vellykket folkeafstemning i 1991. Den 25. juni 1991 erklærede Kroatien uafhængighed og opløste sin tilknytning til Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien (SFR Jugoslavien). Kort efter erklæringen startede kroatiens uafhængighedskrig. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og De Forenede Nationer (FN) formelt anerkendte Kroatien i januar 1992. Efter krigen sluttede i 1995 indledte Kroatien genopbygnings- og demokratiseringsprocesser samt socioøkonomisk udvikling, flygtningesafvikling og fremme menneskerettighederne problemer. I år 2000 oplevede Kroatien de samme udfordringer som mange udviklingslande, som politisk korruption og høj arbejdsløshed, men landet voksede støt. Mellem 2000 og 2011 vedtog landets forfatning unicameralism og reducerede præsidentkompetencer efter en folkeafstemning. Kroatien sluttede sig til den nordatlantiske traktatorganisation (NATO) den 1. april 2009 og Den Europæiske Union (EU) den 1. juli 2013.
Kroatisk politisk system
Kroatien er en enhedsstat under et parlamentarisk styringssystem. Regeringen har tre våben, nemlig lovgiver, udøvende og retsvæsen. Præsidenten er statsoverhovedet, der tjener i højst to vilkår på fem år hver. Det kroatiske parlament udpeger en premierminister og videresender navnet til præsidenten til udnævnelse som regeringschef. Den kroatiske parlament har til enhver tid mellem 100 til 160 repræsentanter valgt ved folkeafstemning, og de tjener fire år. De førende politiske partier er for tiden den kroatiske demokratiske union og det socialdemokratiske parti i Kroatien. Landet har også en civilret, der stort set låner fra tyske og østrigske retssystemer. På internationalt plan betragtes Kroatien som en mellemmagt og har direkte diplomatiske forbindelser med 181 lande, 51 ambassader, 24 konsulater og otte diplomatiske missioner globalt. Tilsvarende opererer 69 konsulater og 52 ambassader af udenlandske lande i Kroatien.
Økonomi
FN klassificerer Kroatien som en højindkomstøkonomi, mens andre organer projicerede sit nominelle BNP til ca. 53, 5 mia. I 2017. I januar 2017 tjente en gennemsnitlig kroatisk medarbejder en månedlig nettoløn på 5.895 HRK (kroatisk kuna) og arbejdsløshedsprocenten var 15, 3%. Mellem 2010 og 2017 dominerede servicesektoren økonomien og beskæftigede over 64% af arbejdsstyrken, primært inden for turistsubsektoren. Kroatiens største eksportpartner er EU-blokken, som tegner sig for mere end halvdelen af hele sin eksport.
Demografi
Kroatiens officielle sprog er kroatisk, men forskellige lokale kontorer bruger normalt minoritetssprog som tjekkisk, ungarsk, italiensk, ruthenisk, serbisk og slovakisk. I 2016 havde Kroatien en befolkning på 4, 19 millioner mennesker, og dens befolkningstæthed var 125. i verden. Livslængden ved fødslen stod til 78, 20 år i 2016, mens dødsfaldet overstiger fødselsraten til dato. Derfor var den kroatiske regering bekymret over, at befolkningen kunne krympe til 3, 1 mio. I 2015, hvis forholdet mellem fødsel og død forblev det samme. Kroatisk udgør de fleste (90, 4%) af Kroatiens befolkning, mens minoritetsgrupper omfatter serbere (4, 4%), ungarere, tyskere, bosniakker, italienere, slovere og tjekkere. Selv om landet ikke har nogen officiel religion, er kristendommen flertals religion (katolsk (86, 28%), mens andre religioner omfatter østlig ortodoksi (4, 44%) og protestant (0, 34%) og islam (1, 47%).
