Hvad var hovedstaden i det byzantinske imperium?

Det byzantinske imperium var et stort og stærkt imperium, der blev etableret i 330 e.Kr. af kejser Konstantin I som en østlig udvidelse af det romerske imperium. Opret som en "New Rome" i Byzantium, tidligere en gammel græsk koloni, hovedstaden i det byzantinske imperium var Konstantinopel. Betragtes det østlige romerske imperium, tjente det som en militær buffer mellem Asien og Europa, havde en rig tradition for litteratur og kunst, såvel som den stærkeste økonomi i Europa. Det byzantinske imperium overlevede i mere end 1000 år efter det vestlige romerske imperiums fald, men faldt til sidst til det osmanniske imperium i 1453. Byen Konstantinopel eksisterer nu som nutidens Istanbul, Tyrkiet.

Konstantinopel

Konstantinopel var hovedstaden i det byzantinske imperium. Det blev etableret som centrum for det nye imperium i 330 e.Kr. og voksede til at blive en af ​​de største og rigeste byer i middelalderlige Europa. Byen overlevede adskillige angreb og belejringer takket være den udførlige og effektive forsvarsstruktur, der omringede den. Imidlertid faldt Konstantinopel i 1453 efter en lang periode med tilbagegang til det osmanniske imperium. Byens fald markerede også slutningen af ​​det byzantinske imperium.

Stiftelsen af ​​Konstantinopel

Kejser Konstantin Jeg havde et uddybet syn om at konsolidere den kristne kirke og bedre forene imperiet. Rom, der var hovedstaden i Romerriget, blev imidlertid betragtet som en hindring for at nå disse mål, da den var langt fra imperiens grænser, hære og kejserlige domstole. Imperiet identificerede byzantiet som et ideelt sted for en hovedstad og kejserlig bolig. Webstedet kunne også forsvares forsvarligt og havde adgang til floden Eufrat. Som følge heraf blev byen Constantinopel opbygget i en periode på seks år, begyndende i 324 e.Kr. og indviet den 11. maj 330 e.Kr. Da Konstantinopel skulle tjene som kejserens kejserlige hovedstad, bestilte Constantine opførelsen af ​​arkitektonisk forbløffende bygninger og uigennemtrængelige mure omkring byen. Væggene ville sikre, at byen kunne overleve angreb og belejringer selv efter det vestlige romerske imperiums fald.

Betydningen af ​​Konstantinopel

Konstantinopel voksede til at blive den største og rigeste by i middelalderlige Europa. Dens vækst skyldes den strategiske position, hvor den beordrede handelsruterne mellem Sortehavet og Det Ægæiske Hav. Konstantinopel dominerede Middelhavets økonomi, og byens besøgende blev imponeret af sin fantastiske arkitektur. Det byzantinske imperium skabte sin egen unikke arkitekturstil, der tog udgangspunkt i både græske og romerske eksempler. Konstantinopel blev et centralt center for kristendommen, og byens senere erobring har også stor religiøs betydning for islam.

Konstantinopels efterår

Konstantinopel faldt endelig til det osmanniske imperium i 1453 efter år med tilbagegang. Byen havde mistet flere vigtige økonomiske ressourcer og kæmpede for at overleve. Ved midten af ​​det 15. århundrede havde Constantinopel mistet meget af sin magt og blev reduceret til klynger af landsbyer inden for byens grænser. Under ledelse af Sultan Mehmed II sigtede den osmanniske hær byen og slog ind efter syv uger, hvilket resulterede i både konstantinopel og det byzantinske imperias fald.