Hvad er de naturlige ressourcer i Nepal?
Officielt kendt som Den Demokratiske Republik Nepal er Nepal et land, der er beliggende i Sydasien. Det landede land ligger hovedsagelig i Himalaya, selvom dele af det ligeledes ligger i Indo-Gangetic Plain. Nationen har et areal på 56.827 kvadratkilometer, hvilket gør det til det 93. største land i verden med hensyn til størrelse. Med hensyn til befolkning er Nepal den 48. største nation i verden med en befolkning på omkring 26, 4 millioner mennesker. Landet grænser op til Kina, Indien og Bangladesh. Landets hovedstad er Kathmandu, som også er den største by.
Desværre er Nepal blandt de mindst udviklede stater i verden på grund af manglende betydelige ressourcer såvel som et dårligt transportnet. En anden kendsgerning, der bidrager til dette lave udviklingsniveau, er landets beskaffenhed. Af denne grund afhænger landet mest på import i en bred vifte af ting som brændstof, forbrugsvarer, byggematerialer, metaller og andre ting. De få ressourcer i landet omfatter dyrebare mineraler og metaller (såsom jernmalm, kobber, magnesit og andre), vandressourcer til vandkraft, landbrugsjord og skove.
Mineraler
Størstedelen af terrænet i landet, ca. 80%, er kuperet. Forskningen i landets kuperede terræn har imidlertid vist, at der er få forekomster af metalliske, ikke-metalliske mineraler, brændselsmineraler og dekorative mineraler. Disse mineraler omfatter bl.a. guld, kalksten, glimmer, jernmalm, kobber og andre. Mens der er mistænkt olieaflejringer på steder som Pyuthan, Nepalgunj og Dailekh, har der ikke været nogen bekræftelser på sagen. Naturgasaflejringer mistænkes for at være steder som Mustang, Kathmandu Valley og et par andre distrikter.
Kalksten er udvundet på steder som Surkhet, Hetauda og Chovar og har altid været vant til at producere cement i landet. Et andet mineral, magnesium, udvindes på en række steder som f.eks. Ved Kampughat-minen. På trods af de få mineralressourcer har minen på Kampughat i Sagarmatha-zonen indskud på ca. 20 millioner tons malm, hvoraf 30% er magnesium. Disse indskud gør Nepal til en af de førende globale producenter af magnesium.
Manglen på moderne teknologi og lige kvalificeret arbejdskraft betyder, at landet ikke har kunnet producere disse mineraler på maksimale niveauer. Skulle regeringen foretage de rette investeringer, så har sektoren potentialet for at skabe nye industrier samt skabe nye beskæftigelsesmuligheder. Derudover er regeringsforskrifterne en afskrækkende faktor for multinationale selskaber, der ønsker at investere i sektoren.
Landbrugsjord
Nepal er opdelt i tre portioner nemlig Terai, Hilly og Himalayan. Størstedelen af befolkningen i Nepal er fattig og afhænger stadig af landbrugs landbrug til næring. Af det samlede areal i Nepal er ca. 17% velegnet til landbrug, som hovedsagelig ligger i Terai og Hilly. Rocky land dækker omkring 38% af landet, som hovedsagelig er i Himalaya. Desuden har området omkring Himalaya bjerge, der er dækket af sne, hvilket yderligere gør sektionen uegnet til landbrug.
Af de to markafsnit er Terai mere egnet til landbrug på grund af højere frugtbarhed. Af denne grund er dette område undertiden kendt som den grønne bælte i Nepal. De fleste af de landbrugsprodukter, der produceres af landet, kommer fra bæltet og eksporteres derefter til de to andre dele af Nepal. Landmændene dyrker der en række planter, herunder hvede, ris, oliefrø, sukkerrør, paddy, jute, tobak, majs, kokosnødder og mange andre planter. Hilly regioner bruges også til nogle landbrugsaktiviteter som produktion af ris, hvede, kartofler, majs, paddy og et par andre ting. Efter at have leveret de øvrige regioner har Nepal normalt lidt tilbage til eksport, selv om nogle produkter som ris eksporteres til andre lande.
Skovdæk
Denne naturressource dækker en stor del (omkring 25, 4%) af Nepal. Skovdækket er klassificeret i tre typer, nemlig beskyttede, producerede og konserverede skove. Skovene tjener flere formål som produktion af brænde samt træ til industrielle formål. Industrielle anvendelser af træer omfatter industrier som papir, tømmer og møbler. Industrier, der beskæftiger sig med træ, omfatter det regeringsejede Timber Corporation i Nepal og et par andre. Andre mennesker er også afhængige af, at skovene trækker medicinske urter ud. Ud over alle disse fordele giver skoven et levested for dyr og fugle.
Indtægtsgenerering fra skovene er realiseret på en række måder. Eksempelvis eksporterer Nepal sine træprodukter til flere lande, selvom den største eksportdestination er det nærliggende Indien. Turisme er også en indtægtskilde, da besøgende fra hele verden går til Nepal for landskabet. I de kuperede områder har skovdækningen været med til at forhindre erosion af dyrebare arealer. Desværre er skovrydning stadig et stort problem, hvorfor temperaturer stiger, mens landbrugsudbyttet går ned.
Vand
Nepal er et af de rigeste lande på verdensplan for vandressourcer. Faktisk har kun Brasilien mere vand. Den kendsgerning, at landet fører med hensyn til vandressourcer på trods af at det er landlocked, viser, hvor meget vand det har. Vandet i Nepal kommer fra flere kilder, herunder smeltende sne og bjerge. Nepal har en række store floder, herunder Karnali, Bhotekoshi, Koshi, Sunkoshi, Gandaki og mange flere. Søer i landet omfatter Tilicho, Rara og Phewa.
Først og fremmest anvendes vand til en række funktioner, nemlig drikke og husholdningsbrug, kunstvandingsprojekter og generering af vandkraft. Interessant nok har disse ressourcer ikke gjort noget for at mindske vandmangel i hovedstaden og andre større bosættelser. Derudover er landets maksimale potentiale for produktion af vandkraft ikke blevet opfyldt. Estimater placerer landets potentiale for elproduktion med hele 83.000 MW. I øjeblikket kan landet kun producere en measly 600 MW. For at forbedre situationen arbejder Nepal på en række projekter, herunder ni store kraftværker, mens man overvejer yderligere 27 steder til fremtidig efterforskning. Herudover har regeringen en række projekter som Melamchi vandprojektet til at levere vand til Kathmandu.
