Lande der ikke er i FN
FN er en global organisation, der blev oprettet for at nå en række mål, idet den primære er at opretholde verdensfred. I slutningen af Første Verdenskrig kom flere nationer sammen og etablerede Folkeforbundet for at forhindre forekomsten af en anden global krig. Organisationen mislykkedes imidlertid i sit mandat, da verden blev indviklet i en efterfølgende verdenskrig fra 1939, hvilket resulterede i massivt tab af liv såvel som økonomiske vanskeligheder i flere lande.
I april 1945, i den amerikanske by San Francisco, mødtes delegerede fra nogle regeringer og senere på året blev FN formelt anerkendt. Organisationens hovedkvarter ligger på Manhattan. Andre kontorer i byer som Nairobi, Geneve og Wien er imidlertid væsentlige for administrationen. FN konfronterede en af sine hårdeste udfordringer i dets formative år som følge af fremkomsten af den kolde krig, som var en væsentlig trussel mod verdensfreden. FN spillede en vigtig rolle for at sikre, at den kolde krig ikke eskalerede til fuldblæst krig. I 1945 pralede organisationen kun af 51 medlemmer, men fra 2018 var der 193 statslige medlemmer med den nyeste nation, der deltog i at være Sydsudan. En af de faktorer, der bidrog til stigningen i antallet af medlemmer, var dekolonisering, især på det afrikanske kontinent. På grund af et stort antal medlemmer er FN en stærkt indflydelsesrig og respekteret organisation, hvor indflydelsen er let synlig på et stort antal felter. Følgende nationer er ikke en del af FN på grund af forskellige grunde.
3. Kosovo
Kosovo spænder over 4, 212 kvadratkilometer i den sydøstlige del af Europa. Det proklamerede sig selv uafhængigt af den serbiske stat i 2008. En af de primære årsager til, at Kosovo ikke har sluttet sig til FN, skyldes, at flere af verdens nationer ikke anerkender dets uafhængighed. Fra 2018 var Kosovo blevet anerkendt af 111 lande, der var medlemmer af FN, som var omkring 58% af organisationens medlemmer. Blandt de lande, der besluttede at ikke anerkende Kosovos uafhængighed, var Rusland og Kina, begge medlemmer af Sikkerhedsrådet. Kina fortalte for flere forhandlinger, mens Rusland proklamerede Kosovos erklæring ulovlig. De Forenede Nationer havde en administrativ mission i Kosovo, hvis hovedformål var at sikre fred for landets bopæl og respekten for grundlæggende menneskerettigheder. I øjeblikket udfører missionen relativt få opgaver på grund af dannelsen af en mission fra EU samt gennemførelsen af en ny forfatning. Kosovo har sluttet sig til en række internationale organisationer med et bemærkelsesværdigt eksempel som Den Internationale Valutafond i sin bestræbelse på at opnå fuldstændig international anerkendelse. FN anerkender imidlertid ikke staten som et officielt medlem af organisationen. Kosovar-regeringen håber på en dag at opnå den status, der vil gøre det muligt at deltage i FN.
2. palæstina
Palæstina dækker et område på ca. 2.320 kvadratkilometer. I 2016 var Palæstina hjem for omkring 4.816.503 personer ifølge data fra Det Palæstinensiske Central Bureau of Statistics. Størstedelen af verdens nationer har anerkendt Palæstina med ca. 71% FN-medlemsstater, der anerkender det med de fleste af disse, der opretholder diplomatiske forbindelser. Men en af verdens største nationer og medlem af FNs Sikkerhed med vetorettigheder, USA, er endnu ikke genstand for status for Palæstina. FN anerkender Palæstina som en observatørstat, der ikke er medlem, hvilket giver en række privilegier. Den primære årsag til, at FN nægtede Palæstina-medlemskabet var på grund af en tvist med Israel. FN havde tidligere udtalt sin holdning til konflikten, idet det erklæres, at det foretrækker at se en fredelig løsning, hvor begge nationer er uafhængige. Eksperter mener, at hvis en mindelig løsning er ankommet, vil Palæstina få fuld medlemskab af FN. Før han blev erklæret som en ikke-medlem af organisationen, var Palæstina en permanent observatør i FN. På grund af manglende forhandlinger med Israel vedtog den palæstinensiske regering en diplomatisk politik for at sikre anerkendelse heraf på internationalt plan. Palæstinens regering udstedte en rapport, hvori den udtalte, at FN, navnlig Sikkerhedsrådet, favoriserede Israel i en række spørgsmål. Israel modsætter sig i høj grad enhver opgradering til Palæstinas status i det internationale samfund, da det mener, at dette ville vippe forhandlingsbalancen i Palæstinas gunst. Flere af verdens nationer, især dem med tætte bånd til USA, støtter regelmæssigt den israelske holdning over Palæstina.
1. Vatikanstaten (Holy See)
På omkring 0, 17 kvadrat miles holder Vatikanstaten sondringen mellem at være verdens mindste stat. Det er en af de få nationer globalt, der ikke er medlemmer af FN. Før FN's dannelse havde forskellige faktorer forhindret Vatikanstaten i at tiltræde National League trods en officiel invitation fra Storbritannien samt støtte fra Schweiz. Den primære faktor var en tvist med Italien over omfanget af Vatikanets territorium, som endelig blev løst i 1929. På trods af at det ikke var medlem, udøvede Vatikanet sin indflydelse gennem en lobbygruppe, der opnåede stor succes inden for intellektuelt samarbejde. Helligdagen udtrykte interesse for at tiltræde FN i 1944, men stod for en betydelig modstand fra Cordell Hull, som på det tidspunkt var den amerikanske udenrigsminister. Efter hans mening vil det på grund af landets lille størrelse ikke være i stand til at bidrage til FN's primære mål, der fastholdt global fred. Han troede, at selv om Vatikanet ikke var medlem af FN, kunne det bidrage til internationale anliggender gennem humanitært arbejde. I 1964 gav FN helligdagen titlen permanent observatørstat, som gav den nogle privilegier som at kunne deltage i hvert møde i FN's Sikkerhedsråd. Katolikker til valg rejste nogle problemer, som ifølge dem udelukket Hellige Syn fra at tiltræde FN. På trods af oppositionen bekræftede FN nationens status i 2004.
