Hvor er Kola-halvøen?
Kolahalvøen er en halvø beliggende i den yderste nordvestlige del af Rusland. Halvøen udgør størstedelen af Murmansk Oblastes territorium, og ligger næsten helt inden for polarcirklen. Kolahalvøen grænser over for Barentshavet og Det Hvide Hav i henholdsvis nord og sydøst. Den mest folkerige by på halvøen er Murmansk, som har en befolkning på ca. 300.000 mennesker. På grund af sin nærhed til Golfstrømmen oplever Kolahalvøen ekstremt høje temperaturer om vinteren samt kølige somre. Halvøen er hjemsted for en række små pattedyr, og dets floder giver et levested for atlanterhavslaks.
Geografi på Kola-halvøen
Kolahalvøen ligger næsten helt i polarcirklen i nordvest for Rusland. Det grænser både til Barents og Hvide Hav. Halvøen dækker den nordøstlige kant af det baltiske skild, mens den vestlige del strækker sig fra Kola Bay til Kandalaksha-bugten. Kolahalvøen dækker et areal på ca. 39.000 kvadratkilometer. Den vestlige del er kendetegnet ved bjergkæder, herunder Khibiny bjergene og Lovozero massivet, med Khibiny bjergene, der indeholder halvøens højeste punkt. Overfladen på Kola-halvøen er rig på flere malmer og mineraler, såsom apatit, kobber og keramiske materialer.
Halvøen oplever høj temperatur variation mellem land og Barentshavet. Temperaturerne er ekstremt høje om vinteren på grund af halvøens nærhed til Golfstrømmen. Cycloner er almindelige, især i den kolde årstid, mens anticykloner er almindelige i den varme årstid. De fleste områder af halvøen oplever monsunvind, og syd- og sydvestvindene karakteriserer vintersæsonen. Området oplever 39 tommer nedbør i bjergene, 25 tommer på kysten og omkring 20 tommer i andre områder.
Biodiversitet på Kola-halvøen
Halvøen er hovedsageligt dækket af taiga og tundra i henholdsvis nord og syd. Tundraen er kendetegnet ved kolde og blæsende forhold og permafrost, der begrænser træernes vækst. Derfor er græs fælles i tundraen. Andre planter, der er almindelige i tundraen, omfatter vildblomster og buske. Taiga i syd er præget af fyrretræer og figner.
Reindeer hyppigt græsarealet om sommeren. Fælles dyr i de sydlige områder omfatter arktiske ræve, wolverines, elg og lynx. Amerikanske minke er almindelige i hele Kola-halvøen og jages ofte kommercielt. Barentshavet er et vigtigt levested for skægte sæler og ringede sæler. Der er 29 arter af fisk inden for territoriet, herunder ørred og europæisk aborre.
Demografi
På grund af Kola-halvøens beliggenhed i den fjerne nordlige del har dens befolkning været historisk sparsom. I 1913 beboede omkring 15.000 mennesker halvøen, især langs kysterne. Området oplevede dog eksplosiv befolkningstilvækst efter opdagelsen af enorme naturressourcer i Sovjetiden. I 1970 var befolkningen på halvøen steget til næsten 800.000. Efter Sovjetunionens opløsning faldt befolkningen fra over en million i 1989 til 790.000 i 2010. I dag er den mest befolket by Murmansk, som har en befolkning på ca. 300.000 mennesker.
Økonomien på Kola-halvøen
Økonomien i Murmansk Oblast begyndte at genopbygge i 2000'erne efter den økonomiske nedgang i 1990'erne, men i en langsommere hastighed. I dag er Kolahalvøen et af de mest industrielt udviklede områder i det nordlige Rusland. Murmansk er halvøens største havn og tjener også som områdets administrative center. Kolahalvøen har den højeste koncentration af atomvåben og anlæg i Rusland, på trods af den faldende strategiske betydning. Minedrift er områdets hovedaktivitet, mens transportsektoren står for over 10% af bruttonationalproduktet.
