Hvad var National League?
Folkeforbundet var den institution, der gik forud for De Forenede Nationer. Det fungerede mellem 1920 og 1946, og det samlede ca. 58 medlemslande på højeste højde. Folkeforbundet er identificeret som det første internationale organ, der skal formes med et specifikt mål om at opretholde verdensfred.
Historisk baggrund
Behovet for et fredeligt samfund af nationer var blevet skitseret så langt tilbage som 1795 i 'Perpetual Peace: A Philosophical Sketch' af Immanuel Kant. Kant havde foreslået oprettelsen af en liga af nationer, hvis formål ville være at styre konflikter mellem stater og lette freden. Efter det 19. århundredes Napoleon-krige blev Europas koncert skabt af kontinentets primære konservative kræfter som en mekanisme til tvistbilæggelse. Den internationale lov blev efterfølgende oprettet. Præsident Theodore Roosevelt er anerkendt som den første amerikanske præsident til kampagne for oprettelsen af en international liga. Interparlamentariske Union blev oprettet i 1889 af fredsaktivisterne Frédéric Passy og William Randal Cremer for at opfordre regeringerne til at løse internationale konflikter ved fredelige metoder. I begyndelsen af Første Verdenskrig begyndte advokater for en international liga at få offentlig støtte. I Storbritannien grundlagde Goldsworthy Lowes Dickinson og Lord Bryce Bryce Group, senere omdøbt til National League. Ligaen til at styrke fred begyndte at operere i USA i 1915. Det var dog først i 1920, at Folkeforbundet blev oprettet efter megen overvejelse under Paris-fredskonferencen. Kroppen afholdt sit oprindelige rådsmøde den 16. januar 1920 i Paris.
Hovedorganerne i Nationernes Forbund
De vigtigste forfatningsmæssige organer i kroppen var forsamlingen, Rådet og det permanente sekretariat. Yderligere to vigtige vinger blev etableret, nemlig Den Internationale Arbejdsorganisation og Den Internationale Domstols Faste Domstol. Forsamlingen bestod af repræsentanter for alle medlemmer af kroppen, hvor hvert medlem havde ret til op til tre repræsentanter ud over en stemme. Forsamlingen mødtes årligt i september i Genève. Forsamlingen var beføjet til at indrømme nye stater og kontrollere budgettet blandt andre funktioner. Rådet havde oprindeligt fire faste medlemmer, nemlig Storbritannien, Japan, Frankrig og Italien og fire ikke-faste medlemmer. Rådets sammensætning ændredes dog flere gange. Rådet fungerede som en form for udøvende institution med ledelse af ligaenes aktiviteter. Det permanente sekretariat var en ekspertgruppe inden for visse områder, som blev overvåget af generalsekretæren. Kropets primære sektioner omfattede Sundhed, Juridisk, Politisk, Information, Social, Transit, Nedrustning og Finans og Økonomi. Folkeforbundet havde også hjælpeagenturer og kommissioner.
Løsning af territoriale tvister
Folkeforbundet blev dannet på et kritisk punkt, der er efterfulgt af første verdenskrig. Det antog en central rolle i løsningen af sådanne tvister som Ålandskrisen. Ålandsøerne, som er en klynge af ca. 6.500 øer i Østersøen, var en tvist mellem Finland og Sverige. Ligaen indgik og tildelte øerne til Finland. Andre tvister, som ligaen intervenerede på, omfatter Øvre Schlesien, Memel, Mosul, Hatay, Vilnius, Saar og Albanien.
Generelle svagheder i organisationen
Folkeforbundet var primært etableret for at forhindre en anden verdenskrig, men begyndelsen af Anden Verdenskrig mindskede dette håb. Institutionen står over for flere forhindringer i sin søgen efter at lette verdensfreden. For det første deltog mange nationer ikke, mens andre kun var medlemmer kun i en kort periode. USA var måske den mest iøjnefaldende af de fraværende. Ligaen var langsom i at komme til beslutninger, da de krævede samtykke fra flere medlemmer. Der var også en modstrid mellem begrebet kollektiv sikkerhed og internationale forhold mellem medlemslandene. Folkeforbundet var afhængig af de store kræfter til at gennemføre sine beslutninger, da den ikke havde en væbnede magt. Beføjelserne var dog tøvende med at bruge militære handlinger og håndhæve sanktioner på vegne af ligaen.
