Hvad er AU?

Hvad er den afrikanske union?

Den Afrikanske Union (AU) er en politisk og administrativ organisation, der blev grundlagt i 2002. Den består af 54 lande i Afrika med hovedkontorets hovedstad i Addis Abeba, Etiopien. Hovedkvarteret ligger i AU Conference Center og Office Complex. Denne bygning har 20 etager og en 2, 500-pladsers plenum.

AU har flere målsætninger, hvoraf det primære er at fremme og fremme enighed blandt afrikanske lande og borgere. Desuden arbejder denne organisation for at bevare medlemmernes uafhængighed, fremme fred og sikkerhed, beskytte menneskerettighederne og fremme økonomisk og social bæredygtig udvikling.

Historien om Den Afrikanske Union

AU stammer fra Unionen af ​​afrikanske stater i 1960'erne, Organisationen for Afrikansk Enhed (OAU) af 1963 og Det Afrikanske Økonomiske Fællesskab i 1981. Kritik af effektiviteten af ​​disse organisationer førte til diskussioner i 1990'erne mellem statsoverhovedet af Libyen og OAU's stats- og regeringschefer. I september 1999 oprettede embedsmændene Sirte-erklæringen og registrerede behovet for Den Afrikanske Union.

Med det nødvendige behov deltog forskellige regeringer i topmøder for at definere den konstitutive lov (i 2000) og gennemførelsesplanen for AU (i 2001). Den første session blev afholdt den 9. juli 2002 og ledes af Sydafrikas Thabo Mbeki, den første formand. Siden da har sessioner fundet sted i flere lande.

Organisationen for Den Afrikanske Union

AU er opdelt i flere organer. Den Afrikanske Unions Forsamling er den mest magtfulde gren af ​​organisationen og består af regeringscheferne i medlemslandene. Forsamlingen mødes en gang om året for at stemme om lovgivningen. Hver beslutning skal træffes med mindst to tredjedeles afstemning.

Derudover har denne organisation en repræsentativ filial - det panafrikanske parlament. De 265 parlamentariske repræsentanter vælges af de nationale AU-kapitler. Det er beliggende i Midrand i Sydafrika og tjener til at fremme demokratisk deltagelse i AU's arbejde.

Eksekutivrådet, der består af udenrigsministre, som forbereder materiale til at fremlægge for forsamlingen for deres diskussion og godkendelse. Dette råd træffer beslutninger om fødevarer, landbrug, udenrigshandel, kommunikation og social sikring.

Den Afrikanske Unions Domstol har besluttet konflikter omkring AU-traktaterne siden 2009. Domstolen vil snart blive erstattet af African Court of Justice og Menneskerettigheder, som vil fungere som en fusion mellem Domstolen og Retten om menneskerettigheder og folks rettigheder.

Freds- og Sikkerhedsrådet blev oprettet i 2004 som et hurtigt svar på konflikt- og krisesituationer i hele Afrika. Dette Råd har også ansvaret for at forebygge og løse konflikter, som det opstår. Derudover er det opkrævet at løse konflikter og overvåge fredsopbygning efter konflikt. Forsamlingen vælger sin 15-personers krop baseret på regional organisation.

Andre afdelinger i AU omfatter: Det Økonomiske, Sociale og Kulturelle Råd; De Faste Repræsentanters Komité Den Afrikanske Kommission for Mennesker og Folks Rettigheder og Det Nye Partnerskab for Afrikas Udvikling.

Udfordringer står over for den afrikanske union

Den Afrikanske Union skal konfrontere en række forhindringer for at nå sine mål. Disse spørgsmål omfatter: Tilstedeværelsen af ​​autoritære regimer, kontinuerlig forekomst af borgerkrige, ekstreme forhold med dårlig sundhed og fattigdom, behovet for at forbedre økonomien og mangel på bæredygtig udvikling og miljøpolitik.

Med hensyn til sundhedsmæssige bekymringer står de afrikanske lande over for både malaria- og hiv / aids-epidemien. Faktisk har Afrika syd for Sahara de højeste hiv-hiv, der findes overalt i verden med millioner dør hvert år. I flere lande vurderes det, at mindst 20% af den seksuelt aktive befolkning er smittet. Her reducerer denne diagnose forbrugernes forventede levetid med 6, 5 år. Bortset fra at være en tragedie og tab for enkeltpersoner og deres familier, vil dette også have en negativ indvirkning på væksten i BNP for AU. Dette gælder især i Sydafrika, hvilket udgør 30% af hele AU-økonomien.

Da ex-amerikanske præsident Barack Obama talte på AU den 29. juli 2015, tog han flere udfordringer op for AU's fremskridt, herunder manglende demokrati og samarbejdsvillige ledere. Dette ses i Libyen, som blev udført af borgerkrig i 2011. Desuden har AU arbejdet for at genvinde fred i flere regionale konfliktområder. Disse områder omfatter: Darfur i Sudan, hvor AU sendte 7000 fredsbevarende tropper i 2005; Somalia, hvor AU arbejdede for at etablere en overgangsregering efter en periode på omkring 20 år uden en fungerende regering; og Anjouan i Comorerne, hvor AU stoppede politisk uro og en invasion sat på at opnå uafhængighed fra Comorerne.

Fremtidige planer for Den Afrikanske Union

Ud over de tidligere nævnte udfordringer har den afrikanske union også fremlagt nogle meget komplekse mål for fremtiden. En af disse er oprettelsen af ​​en afrikansk afrikansk stat eller en unionsregering. Denne organisation har allerede udarbejdet nogle forslag til, hvordan man skal danne en EU-regering, selv om nogle medlemsstater ikke er enige om den nøjagtige tilgang. Nogle af de fremtidige skridt, der skal træffes, vil omfatte en øget uopsættelighed bag konsolideringen af ​​de afrikanske landes økonomiske og politiske handlinger og en revision af AU's filialer for at styrke organisationen og bevæge sig tættere på en unionsunion i Afrika.

Som led i målet om at skabe en mere forenet front i Afrika har AU også etableret andre fremtidige mål for dets medlemslande. For at forbedre handelen og øge import- og eksportindustrien har AU-forsamlingen opstillet målet om at etablere et frihandelsområde i dets medlemslande. For at glatte overgangen til et frihandelsområde planlægger AU også at oprette en toldunion og et indre marked. En af komplikationerne i et forenet marked i Afrika er, at hvert land bruger en anden valuta. Til dette formål har AU også identificeret ønsket om at oprette en fælles valuta og en centralbank. Denne idé blev foreslået i Den Afrikanske Monetære Union, som planlægger at have en fælles valuta inden 2023 og en centralbank inden 2028. Planen vil ligner EU.