Hovedstæder i de 50 amerikanske stater

USA i dag - 50 stater

I dag udgør 50 stater landet. Fastlandet, der ligger mellem Canada og Mexico, består af 48 forbundne stater. Dette område benævnes de tilstødende Forenede Stater. Ikke-tilstødende stater omfatter Hawaii, en ø i Stillehavet og Alaska, et stort område forbundet med Canadas vestkyst. Øststaten har en by, der tjener som sin politiske hovedstad.

Valg af statslige hovedstæder

Valg af hovedstæderne i USA har fulgt lidt ensartet begrundelse, nogle er de mest befolkede byer i staten, og andre er centralt beliggende. I andre tilfælde er statsstatens sæder hverken økonomisk vigtige eller bekvemt placeret. Så hvordan besluttede lovgivere hvilke byer der ville blive statskapitalen? Svaret: Det afhænger af, at hver stat har en unik historie.

Stemmerne lobbied ofte deres politikere for at få deres hjembyer kendetegnet som hovedstad. Troen på dette var, at kapitalstatus ville stimulere økonomisk vækst eller fremme afvikling. Historien har vist, at denne teori ikke altid er tilfældet. Andre hovedstæder i USA blev valgt, mens landet stadig var bekymret for angreb fra briterne. De valgte byer, der var geografisk beskyttede, hvis krigen skulle bryde ud. Dover, etableret i 1777, af Delaware er et perfekt eksempel på dette. Politikere valgte Dover over New Castle, en vigtig havneby, der let kunne angribes ved at nærme sig skibe. Andre hovedstæder, som Trenton i New Jersey og Tallahassee i Florida, blev valgt fordi de var de første bosættelsessteder i staten. Disse hovedstæder havde allerede en betydelig befolkning og havde allerede spillet en vigtig rolle i landets historie. Mange hovedstæder, som i dag virker underligt placeret eller tyndt befolket, var engang meget vigtige byer for handel og industri.

I betragtning af at så mange hovedstæder ikke har de mest magtfulde statsøkonomier, hvad er deres roller i dag?

Roller af statslige hovedstæder

I dag er hovedstaterne i USA vigtige som centrum for statsregeringen. Lovgivningen er skrevet, argumenteret, stemte og lavet lov i hovedstæder. Nogle af de mest befolket stats hovedstæder omfatter Phoenix, Arizona; Indianapolis, Indiana; Austin, Texas; Columbus, Ohio; og Boston, Massachusetts.

Phoenix, først kaldet Pumpkinville, blev først afgjort som et landbrugscenter i 1867 og blev etableret som en by i 1881. Økonomien voksede betydeligt efter jernbanekonstruktionen i løbet af det samme årti. Befolkningen voksede, kommunalbestyrelsen organiserede sig, og statens hovedstad flyttede fra Prescott til Phoenix i 1889. Det er i dag den mest befolket stats hovedstad i landet og er vært for universiteter, hospitaler, banker og en stor lufthavn.

Indianapolis, den næstbefolket by, har altid spillet en vigtig rolle i Indiana's udvikling. Grundlagt som hovedstad i 1825, blev byen oprindeligt oprettet i 1816 og modelleret efter Washington, DC, den nationale hovedstad. Endnu engang bidrog jernbanen i 1850'erne til denne økonomi til at vokse og trives. Dens adgang til jernbanen gjorde det også til en kritisk spiller under borgerkrigen, da den kom sammen med nord. Denne by etablerede også en bankindustri tidligt i sin udvikling. I dag er det fortsat statens økonomiske og kulturelle centrum.

Mindst befolkede statslige hovedstæder

De mindst befolket hovedstæder i USA omfatter Montpelier, Vermont; Pierre, South Dakota; Augusta, Maine; Frankfort, Kentucky; og Helena, Montana.

Montpelier, Vermont har en nuværende befolkning på ca. 7.705, hvilket gør den til den mindste befolkede stats hovedstad. Dette var den første bosættelse i Vermont og blev navngivet til ære for en fransk by for at genkende franskmændene for deres støtte under den amerikanske revolution. I dag er denne by både statens hovedstad og amtsædet. Folk pendler her dagligt til deres job og regelmæssigt mandag eftermiddag, så mange som 21.000 mennesker kunne være inden for byens grænser. Udover de offentlige administrative funktioner spiller højere uddannelse også en vigtig rolle i økonomien, og byen er vært for 3 gymnasier og 1 universitet.

For et kig på alle de amerikanske statslige hovedstæder og deres etableringsår offentliggøres en liste nedenfor.

Hovedstader i USA

Rang	Stat / distrikt	Kapital	Kapital siden
1	Alabama	Montgomery	1846
2	Alaska	Juneau	1906
3	Arizona	Phoenix	1889
4	Arkansas	Little Rock	1821
5	Californien	Sacramento	1854
6	Colorado	Denver	1867
7	Connecticut	Hartford	1875
8	Delaware	Dover	1777
9	Florida	Tallahassee	1824
10	Georgien	Atlanta	1868
11	Hawaii	Honolulu	1845
12	Idaho	Boise	1865
13	Illinois	Springfield	1837
14	Indiana	Indianapolis	1825
15	Iowa	Des Moines	1857
16	Kansas	Topeka	1856
17	Kentucky	Frankfort	1792
18	Louisiana	Baton Rouge	1880
19	Maine	Augusta	1832
20	Maryland	Annapolis	1694
21	Massachusetts	Boston	1630
22	Michigan	Lansing	1847
23	Minnesota	Saint Paul	1849
24	Mississippi	Jackson	1821
25	Missouri	Jefferson City	1826
26	Montana	Helena	1875
27	Nebraska	Lincoln	1867
28	Nevada	Carson City	1861
29	New Hampshire	Concord	1808
30	New Jersey	Trenton	1784
31	Ny mexico	Santa Fe	1610
32	New York	Albany	1797
33	North Carolina	Raleigh	1792
34	North Dakota	Bismarck	1883
35	Ohio	Columbus	1816
36	Oklahoma	Oklahoma City	1910
37	Oregon	Salem	1855
38	Pennsylvania	Harrisburg	1812
39	Rhode Island	Providence	1900
40	South Carolina	Columbia	1786
41	South Dakota	Pierre	1889
42	Tennessee	Nashville	1826
43	Texas	Austin	1839
44	Utah	Salt Lake City	1858
45	Vermont	Montpelier	1805
46	Virginia	Richmond	1780
47	Washington	Olympia	1853
48	West Virginia	Charleston	1885
49	Wisconsin	Madison	1838
50	Wyoming	Cheyenne	1869