Hårdeste lande til virksomheder til at spore forsendelser

Næsten alt, hvad vi køber, er på et tidspunkt i dets fremstilling og brugstid blevet transporteret fra sted til sted med fly, jernbane, vej og / eller hav. Et lands post-, transport- og shippingindustri er af afgørende betydning for sin indenlandske og internationale handel.

Pakke- og forsendelsessporlogistik er en måde at måle effektiviteten af ​​landets transport- og shippinginfrastruktur. I den moderne forsendelsesindustri er detailhandlere og forbrugere afhængige af sporingsnumre for effektivitet og sindstilstand. Kunderne kan identificere placeringen af ​​deres pakke på ethvert tidspunkt i rejsen, så de kan planlægge frem til levering og udnyttelse af deres produkt, mens virksomheder med adgang til sporingsinformation kan reagere på klientspørgsmål med præcis nøjagtighed snarere end vag spekulation.

Sporingssporing er yderst upålidelig i lande som Somalia, Afghanistan, Syrien, Gabon, Cuba, Gambia, Djibouti, Eritrea, Mozambique og Den Demokratiske Republik Congo. Sporing er vanskelig i disse lande på grund af faktorer som politisk ustabilitet, fattige handelsforbindelser, kriminelle aktiviteter og ineffektiv transportinfrastruktur. Disse faktorer udgør en betydelig udfordring for forretningsreform eller økonomisk reform i berørte lande, da investorer er tilbageholdende med at starte virksomheder eller øge handelsforbindelserne med et land, hvor de afsendte varer er mindre tilbøjelige til at komme frem til tiden, hvis de endda kommer til alle.

Piratkopiering og tyveri

Spørgsmålet om piratkopiering mod handelsskibe udgør en betydelig trussel mod handelens bevægelse i visse dele af verden, især omkring Afrikas Horn. Dens nordkyst ligger langs en del af Suez-kanalen, som 21.000 skibe passerer hvert år. De berørte lande omfatter Somalia og nabolande som Eritrea og Djibouti. Piratkopiering ud for Madagaskas kyst skaber også et stort problem for Mozambique, og væbnede angreb i Guinea-bugten truer fragt til Gabon.

Politisk ustabilitet

Den somaliske borgerkrig var en vigtig katalysator for stigningen i piratkopiering i Afrikas Horn. Efter at den somaliske marin blev opløst, blev dens farvande forbudt ubeskyttet. Afghanistan har været i krig i mere end 20 år, og den udtømte økonomi har ikke givet mulighed for tilstrækkelig udvikling og vedligeholdelse af landets transportnet. Vestlige forretnings- og shippinginteresser i Djibouti opererer under konstant trussel om terrorisme, især af terroristgruppe Al Shabaab. Gambias dårlige retssystem og voldsomme korruption i regeringen har ført til minimal udvikling af landets tiltrængte transportsystem. Transport- og brændstofforsyningssystemer i Den Demokratiske Republik Congo er endnu ikke genoprettet af ødelæggelsen i Første og Second Congo-krigen. Udenfor Kinshasa, Matadi og Lubumbashi er kommerciel vejtransport stort set ikke-eksisterende.

Handelsrelationer

I 2011 førte konflikter i Syrien til landets optagelse på London Marine Insurance Markets liste over højrisikoområder. Efterfølgende stigninger i fragtomkostninger har taget en betydelig told på Syriens shipping- og godstransport. Havne ser langt mindre aktivitet, og vejtransportvirksomheder søger alternative ruter for varer, der normalt ville have været transporteret over hele landet.

Den årtiers lange handelsembargo mod Cuba i USA har alvorligt påvirket forsendelses- og handelsforbindelserne inden for dette land. Politisk korruption og småkriminalitet har yderligere bidraget til en upålidelig transportinfrastruktur.

Fremskridt mod forbedring

Adressering af disse problemer frembyder et komplekst sæt udfordringer for både regeringer og virksomheder. Der sker imidlertid fremskridt. Verdenssundhedsrådet (WSC), International Chamber of Shipping (ICS), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og forskellige regeringer har nøje overvåget piratkopiering i Det Indiske Ocean. Disse organisationer arbejder på at udvikle og revidere branchens bedste styringspraksis (BMP'er) for skibe til at forhindre og reagere på piratangreb.

Derudover har nogle af disse lande implementeret landsdækkende elektroniske lastsporingssystemer for alle importerede og eksporterede produkter. Gabon kræver f.eks., At alle laster registreres og spores gennem BIETC (Bordereau d'Identification Electronique de Traçabilité des Cargaisons). Da denne teknologi bliver mere tilgængelig, kan forsendelsesskibet blive bedre i andre udviklingslande.

Hårdeste lande til virksomheder til at spore forsendelser

Rang	Land	World Bank & Turku School of Economics Forsendelsessporingsindeks (1 = værste; 5 = bedste)
1	Somalia	1, 75
2	Afghanistan	1, 85
3	Syrien	1, 90
4	Gabon	1, 92
5	Cuba	1, 99
6	Gambia	2, 00
7	Djibouti	2, 00
8	Eritrea	2, 01
9	Mozambique	2, 08
10	Den Demokratiske Republik Congo	2, 10