Det armenske folk og armensk kultur

Beskrivelse

Armensk kultur er centreret i Republikken Armenien, der ligger på den kaukasiske halvø. Naboerne omfatter georgierne, azerierne, iranerne og tyrkerne, med hvilke armenere har stærke kulturforeninger historisk. Det overvældende flertal af armenier tilhører den armenske apostoliske kirke, som er en af ​​de orientalske ortodoksiens grundliggende kirker og en af ​​de ældste af alle kristne kirkesamfund. Armenere udgør også en stor diaspora i hele Europa, Asien og Amerika. De 8 millioner armeniere i verden i udlandet ligger langt over de 3 millioner mennesker, der bor i Armenien i dag.

Armensk sprog

Det armenske sprog er et af de ældste sprog i den indo-europæiske sproggruppe. Den udviklede sig i de aller tidligste perioder med indo-europæisk sprogdifferentiering. På grund af lange perioder med spredning og løbende kommercielle og militære kontakter er deres sprog blevet påvirket af en række nabolandssprog, især tyrkisk, russisk og persisk. Væsentlig dialektisk variation eksisterer mellem armenske højttalere, både inden for Armenien og på tværs af folks diaspora. Det armenske skrevne skript blev udviklet i begyndelsen af ​​det 5. århundrede e.Kr., der oprindeligt bestod af 36 alfabetiske figurer, hvoraf tre figurer senere blev indarbejdet i alfabetet fra det kyrilliske skript i det 19. århundrede. Det talesprog udviklede sig med betydelig autonomi fra det skrevne sprog. Armenere er generelt flydende med flere sprog afhængigt af deres placering i den armenske diaspora. På grund af lange perioder med russisk regel forstås russisk generelt af de fleste armenier, der bor i Armenien, hvilket også er engelsk blandt de yngre mennesker, der ofte studerer det i skolens rammer.

Litteratur og kunst

De tidligste kendte armenske litterære værker er blevet tilskrevet det 5. århundredes forfatter Moses of Khorene. Populære myter og heroiske fortællinger var gået gennem tiden for at danne grundlag for mange af de tidlige værker, og i processen blev der ofte gennemgået betydelige transformationer. Da de armenske lande i vid udstrækning blev opdelt blandt de stærke nabostater i Rusland, Tyrkiet og Persien, udviklede armenierne en højt udviklet, fortolket fortællingstradition. I det 17. århundrede var Alexander Tertzakian en stor litterær figur, der hedder højden af ​​armensk klassisk litteratur. Bemærkelsesværdige forfattere fra det 19. og 20. århundrede omfattede bl.a. Levont Shant, Krikor Zohrab, Atrpet og Nigol Aghpalian blandt mange andre.

Armenien er kendt for sin kampsportform for Yarkhusta . Armensk musik er kendt for sin sømløse fusion, der indeholder sine egne folkeelementer med klassiske europæiske og mellemøstlige musikalske former. At høre på det armenske filharmoniske orkester i Jerevan er en fremtrædende turistattraktion, som er opmærksom på enhver besøgende til den armenske hovedstad Jerevan.

Armenien har sine egne særskilte tæppe-design traditioner, ligesom dets nabo Iran. Det traditionelle armenske gulvtæppe, kendt som en kunstakh, er kendt for sine designordninger, der ofte indeholder drager og ørne, og er højt respekteret over hele regionen. Armenien er også kendt for sin særskilte religiøse arkitektur. Den tidlige armenske kirkebyggeri blev karakteriseret ved centraliserede kupler, hvortil der blev lagt nicherstænger fra det 5. århundrede fremad. Disse støttebelægninger lette armenske kirkeres særpræg, ligesom udnyttelsen af ​​designmønstre fra de mellemøstlige kuppelkonstruktioner og de eksisterende europæiske middelalderlige arkitektoniske tendenser.

Armeniens køkken

Armensk køkken har en tæt affinitet med middelhavsstil, især i sammenligning med de kulinariske traditioner af sine nære naboer i Kaukasus og Mellemøsten. Armeniens særlige stil med at bruge krydderier med forskellige typer af grøntsager, kød og fisk giver deres menu en karakteristisk smag og aroma. Lavashbrød er den traditionelle hæfteklammer, der betragtes som et symbol på armensk kulinarisk autonomi. Armenien har også sine egne unikke mærker vin og brandy, såsom den verdensberømte armenske cognac.

Stat af armensk kultur i dag

Armenien har været besat af nabolande imperier gennem hele sin historie. Som sådan stod kulturen igen og igen over for trussel om udryddelse eller assimilering i andre dominerende kulturer. Men med oprettelsen af ​​den armenske republik i kølvandet på Sovjetunionens opløsning var der grund til fornyet tillid til bæredygtigheden af ​​en af ​​verdens ældste eksisterende kulturer. Armensk sprog og litteratur fremmes kraftigt blandt nye førstesprogede højttalere, både hjemme og på tværs af den globale armenske befolkning. Det unikke sprog står dog stadig over for en trussel om sprogopdeling i udlandet. Det armenske folk udviklede i modsætning til mange andre kulturer deres traditioner over en lang periode, i løbet af hvilken ulige samfund havde ringe kontakt med hinanden. Sproget spredes til et bredt udvalg af indbyrdes uforståelige dialekter. Mange armenier havde også vedtaget de dominerende kulturs sprog i de nye hjem, de bosatte sig indenfor. Resultatet har været lave niveauer af armensk sprogfærdighed blandt medlemmer af de yngre generationer.